Ubuntu-dk podcast - nu med VoiceMail
Kategorier: Nørderier , Ubuntu
15. marts, 2010
Ubuntu-dk-podcasten har desværre ligget lidt stille siden jul. Men nu burde podcast-møllen være godt i gang igen. Allerede nu ligger vores tur til Open Source Days på klar på vores side, og afsnit 4 er godt på vej.
En af de ting vi har arbejdet på er at få sat en VoiceMail op. Den kan bruges til kommentarer på vores eskapader, men også bare hilsner eller måske endda til længere indlæg. Rent teknisk er den sat op på en asterisk-server (pt på hardware med al for få ressourcer). Efter at have knækket nøden var det relativt simpelt at få til at spille. Du ringer til nummeret (89 93 93 63) og lægger en besked. Den bliver så sendt til alle værterne via e-mail i en gsm-encodet wav-fil - nemmere kan det ikke blive.
Fik jeg nævnt at nummeret var 89 93 93 63?
