Ubuntu-dk Podcasten fortsætter!
Kategorier: Fri software , Nørderier , Ubuntu
24. december, 2009
I mandags sad vi tre gutter hjemme i min lejlighed og skulle indspille afsnit 3 af Ubuntu-dk podcasten. Det var som sædvanligt enormt hyggeligt, og vi fik endda fortæret et par flasker fra den kasse Flensburger Gold min storebror importerede til mig.
Én af punkterne på programmet lød: "Vi diskuterer podcastens fremtid", så der var muligvis lagt i gryden til spændende diskussion. Men, ak, vi var alle enige, og I må trækkes med spamming af diverse planeter lidt endnu - vi besluttede at fortsætte, og listede endda en række spændende personer vi gerne ville snakke med i fremtiden - så nu er de advaret.
Programmet for afsnit 3 lyder i sin helhed:
- Introduktion og nyheder
- Lær din vært bedre at kende: Niels Kjøller Hansen
- Ubuntu Live! i Århus - Sakse fortæller
- Ubuntu Membership - Hvad er det, og hvorfor falder værterne på stribe for det?
- Vi evaluerer podcasten, og diskuterer dens fremtid
- Call for segments! Udråb til spirende podcast-amatører.
- Afslutning, feedback og forskellige måder at sige vores e-mail-adresse forkert på.
- The Freak Fandango Orchestra - Monkey Said
Kommentarer
-
Martin Pihl
skriver:
Niels, jeg synes ikke i sagde noget om, hvornår i regnede med at lave næste podcast.
Har i en nogenlunde ETA på det? :-)
- Pihl
-
kjoller
skriver:
I min kalender har vi optagedag på tirsdag d. 12. Så vi holder den absolut uofficielle plan om at udgive omkring d. 20. i hver måned. :)
