Brugervenlighed
Kategorier: Fri software , Tanker , Ubuntu
11. december, 2008
Men hvis du skulle pege på én grund, og det må ikke være pris, til at folk skulle vælge Ubuntu (eller anden linux distro), hvad ville det så være?
Mit svar er: Brugervenlighed
Ud over frihed og sikkerhed som mange har nævnt, så er brugervenligheden en af mine primære grunde til at bruge Ubuntu.
Givet, det er ikke altid at det er nemt at sætte dit sidste nye stykke hardware op, eller installere den sidste nye udgave af et program. Men i forbindelse med den daglige brug synes jeg virkeligt at Ubuntu (Gnome i virkeligheden) skinner igennem i forhold til Windows.
Jeg ved ikke om man kan kalde det dagligt brug, men et eksempel er hvordan man brænder et cd-image (en .iso) på en tom cd.
I Windows skal man på nettet og søge efter et program - eller have installeret en eller anden særlig applikation til det fra købet. Hvis man er heldig finder man et fornuftigt program uden spyware. Programmet installeres og man skal finde ud af hvordan man gør - alle programmer gør tingene på hver deres måde.
I Ubuntu propper man en tom cd i drevet, højre-klikker på .iso-filen og vælger "Skriv på disk". Man venter så i fem minutter. Tada!
Microsoft har en vanskelighed som de fleste andre ikke har: De er dømt for at udnytte deres monopol på ét område til at skaffe et på et andet område. Derfor må de ikke integrere deres produkter på samme måde som andre kan. Men for at bruge et gennemtærsket udtryk: "Så kan de lære det!".
Gnome og GNU/Linux generelt har langt inden den 'ultimative brugeroplevelse' kan nås, men på de fleste punkter er vi noget væsentligt længere end vores venner hos Microsoft.