Nyt blogsystem

Kategorier: Django , Udvikling

14. november, 2008

Så var det tid til at komme ud af nørde-busken og droppe WordPress som blog-system.

Ikke at jeg var utilfreds på nogen måde, eller at mit eget system i skrivende stund er bedre (faktisk er det ret dårligt). Men når man nu stadig synes at Django er det bedste der er sket for web-udvikling siden CSS, så er det fedt at have noget at arbejde med.

Systemet indeholder en smart ting som to-sproget blogging, sådan at jeg nu for danske læsere (dvs. ca. 90% af mine læsere) blogger på dansk. Og skulle jeg finde det vigtigt nok - eller bare have for meget tid - så bliver indlægget oversat til engelsk.

I sand Django-stil, så har jeg kaldt systemet Scofield. Hvis man spørger rigtigt pænt, kan man sikkert godt få koden under GPL, men lige pt. er den så grim at det ikke ville være en god lærings-oplevelse.

dansk english

Kommentarer

  1. Erik Trolle skriver:

    Hej Niels
    Din side ser flot ud, men det virker ikke så godt, når man klikker på en kategori.
    Så får jeg en 404 meddelelse.

  2. Niels skriver:

    Hej Erik
    Nej, der er desværre en del ting, der ikke virker helt endnu. Det bliver lavet, om ikke andet så henover juleferien. Udover kategorierne, så er arkiv-links døde (de virker tilgengæld, hvis man skriver URL'en manuelt). Desuden er hele den engelske del ude af funktion, også selvom oversættelserne ligger bagved.
    Jeg arbejder på det :-)

  3. Niels skriver:

    Tja, så fik jeg fikset kategorierne og arkivet på under 20 minutter (inkl at lave et glas saftevand).

Kategorier

Arkiv

Blogroll